Bag om det danske smykkebrand

Jewelry by Grundled

Om Jewelry by Grundled

Bag Jewelry by Grundled finder du designer og indehaver Helle Just Weiling som driver brandet fra sit designstudie og showroom Aarhus C sammen med sin mand Martin Ejvind Arthur Weiling.

Det hele startede som et fordybelsesprojekt i 2015. Siden har det udfoldet sig til meget mere – ikke mindst i kraft af en kærlighed til detaljen og til den forfinede proces det er at formgive og samle de enkelte små dele og få alt til at gå op i en højere enhed. Jewelry by Grundled tilbyder tidsløse, elegante, enkelte, feminine og minimalistiske smykker. Smykkerne er designet i vores lille designstudie i Aarhus C med en passion for den simple æstetik og det nordiske design.

Jeg elsker at skabe smykker med et strejf af enkel elegance i et grafisk og minimalistisk formsprog, som du kan udtrykke dig og din personlighed igennem.

Jeg bestræber mig på at skabe tidløse og klassiske designs der “holder ud over sæsonen” og jeg går ind for vedvarende stil frem for forbigående tendenser.

For mig er det et stort privilegium at lave noget af det jeg elsker allermest, og jeg føler mig så heldig og taknemmelig for, at I følger med. TUSIND TAK - I er de bedste

Historien bag Jewelry by Grundled

1981

En designer blev født

Helle blev født i 1981 og er opvokset i den lille vestjyske by Struer sammen med sin mor, far og storebror.

Hun flyttede som 18 årig' først til Aarhus og herefter Paris hvor hun boede og arbejdede hos en fransk familie. Efter udenlandsopholdet i Frankrig og et par længere rejser til både Mexico, Guatemala, Honduras, Nicaragua, Costa Rica og Brasilien, startede hun på Holbæk Kunsthøjskole, hvor kreativiteten for alvor fik fart. Herefter flyttede til København for at forfølge sin store drøm om at blive guldsmed. Desværre skulle det vise sig at lærerpladserne ikke hang på træerne.

I København mødte Helle sin nuværende mand, far til deres børn og partner i Jewelry by Grundled, Martin Ejvind Arthur Weiling.

Sammen flyttede Helle og Martin "tilbage" til Aarhus..., godt nok uden læreplads eller guldsmeduddannelse. Men ikke uden blod på tanden om at skabe smykker og sit eget smykkebrand.

2015

Jewelry by Grundled så dagens lys

I 2015 startede Helle Just Weiling Jewelry by Grundled. Hun åbnede sit værksted og kontor op i et hyggeligt bindingsværkshus i Vestergade i det centrale Aarhus.

Herfra begyndte Helle at designe og udvikle sine egne smykker. Det hele startede som et fordybelsesprojekt – ikke mindst i kraft af en kærlighed til detaljen og til den forfinede proces det er at formgive og samle de enkelte små dele og få alt til at gå op i en højere enhed.

Salget var ikke stort, men nok til at Helle følte dette kunne blive til mere end bare en hobby. Jewelry by Grundled var fast del af designmarkederne FindersKeepers, Upcomers, Formland, North Modern og Nordkraft.

2016

Butikkerne kom til og salget tog fart

Allerede i 2016 kunne Helle mærke den store interesse for hendes brand og designs, og flere butikker kom til og ønskede at forhandle smykkerne i deres fysiske forretninger. Heriblandt ARoS Kunstmuseum, Illums Bolighus, Trapholt, Utzon, Kunsten, Brandts, Designer Zoo og mange flere.

Også udlandet fik øjnene op for Jewelry by Grundled og smykkerne forhandles nu både i Japan, Tyskland, Spanien, Holland, Sverige, Island og Belgien.

Jewelry by Grundled blev på dette tidspunkt forhandlet i flere end 100 butikker rundt om i verden.

2020

En ny begyndelse

Som vi alle er bekendt med, startede Coronavirus (COVID-19) sit indtog i starten 2020 og stille og roligt lukkede hele verden ned omkring os alle. Både restauranter, spillesteder, butikker og derved også alle Jewelry by Grundleds skønne forhandlere måtte lukke ned i en længere uvis periode.

Som mange andre måtte Jewelry by Grundled derfor retænke sin tilstedelseværelse og begyndte derfor at markedsføre sig online og skabe salg fra egen webshop. Succesen fra butikkerne forsatte heldigvis online og siden er det kun gået en vej og det er fremad.

Jewelry by Grundled er nu både en online butik, men forhandles også stadig i mange butikker rundt i både ind- og udland.

2022

Flere hænder og nye kompetencer

I takt med at Jewelry by Grundled fik mere fart på, kom der også flere opgavetyper til. Og derfor også behovet for flere hænder.

Produktionen/pakkeholdet skal derfor idag tælles på to hænder.

I 2022 tiltrådte Helles mand Martin Ejvind Arthur Weiling for alvor i den daglige drift. Han driver ved siden af Jewelry by Grundled sit eget digitale brand- og designstudie ved navn Mundfuld Studio og WeDoShops som specialiserer sig i at designe og skabe visuelle digitale løsninger og webshops. Det gav derfor mening at Martin som er designer og creative director tog helt over på den online tilstedeværelse hos Jewelry by Grundled.

Også i 2022 tiltrådte Mads Kivi Jensen som Strategisk Rådgiver. Han kom fra en stilling som Kommerciel direktør hos Søstrene Grene og hjælper i dag med at vækste Jewelry by Grundled.

Udoverover disse profiler kom også Sandra Schmidt til. Hun står i dag for alt SoMe-kommunikation på Instragram.

2023

Nye lokaler og showroom

Den 1. maj 2023 overtager Jewelry by Grundled nye lokaler i Nørre Allé 13 i den gamle charmerende bygning fra 1912 som tidligere har huset Dansk Filmfabrik som producerede stumfilm.

Herfra åbner Jewelry by Grundled dørene op for køb i showroomet.

Vi glæder os til 2023! Tak fordi I følger med. I er fantastiske.

De kærligste hilsner fra
Helle, Martin og hele Jewelry by Grundled teamet.

Besøg os i vores

Showroom

10

skønne personer på teamet

2015

så vi dagens lys

30.000+

ordrer afsendt siden 2015

Jewelry by Grundled